Indlæser Begivenheder

Alle Begivenheder

VENNER KOM OG SE (HØR)  – BAMSESHOW MED RENÉ Jakobsen

Vi starter aftenen med flæskesteg, hvide og brune kartofler, sauce, rødkål, surt/sødt og chips 325,00 kr. pr. person.
BESTIL OG BETAL PÅ MOBILPAY 27980 (husk navn og skriv Bamseshow)
Er du da helt Vimmer (-svej), hvor der er gang i den, når den professionelle sanger René Jakobsen indtager lokalet med sit Bamse Show. Ikke blot lyder René som Bamse, han tager også kostume på, så han ligner Flemming ”Bamse” Jørgensen med stribet trøje og smækbukser (som da Bamses Venner vandt Dansk Melodi Grand Prix med Tænker altid på dig). Der er ”smæk for skillingen” og garanti for stemning og fest, når René Jakobsen indtager lokalet med kendte hits som Vimmersvej, I en lille båd der gynger, Venner kom og se, Jeg har kun 3 tænder, Hvorfor går Louise til bal, Vil du danse med mig og mange flere kendte og mindre kendte sange fra Bamses store repertoire.
I over 50 år har Bamses Venners utallige hits været et humoristisk, musikalsk holdepunkt i dansk populærmusik, og få andre danske kunstnere rammer så bredt som Bamses Venner. Ung som gammel synger og nynner med! René Jakobsens Bamse Show kan bruges til enhver festlig lejlighed – både som underholdning/koncert eller som musik på café/bodega/værtshus og til byfest, markedsplads, Open By Night, etc.
René Jakobsen (der også er kendt som ”Skinken”) har i en lang årrække begejstret med sang, musik og underholdning til arrangementer i både Danmark og udlandet. Bl.a. har René i 12 år spillet i Ølgod på Bakken. Ofte er Renés stemme blevet sammenlignet med Flemming ”Bamse” Jørgensen og mange opfordringer går på de kendte Bamse-sange, når René er på scenen. Læg dertil til, at René Jakobsen altid har holdt af Bamses Venners musik, så var det oplagt at skabe et Bamse Show, hvor Rene Jakobsen hylder Flemming “Bamse” Jørgensen.
Spørgsmål ring venligst på 26571766
Go to Top